Kundernes store spørgsmål er altid “hvad koster et nyt badeværelse?”. Ved etablering af badeværelse, er der lige så mange forskellige muligheder, som der er fisk i havet. Når vi skal give pris på et nyt badeværelse, tager vi altid ud til kunden for at høre mere om hvordan de forestiller sig at badeværelset skal se ud. Når vi ved lidt mere om dine ønsker, kan vi lettere komme med en fast pris på projektet.
Som tommelfingerregel starter priserne på 130.000 kr. for en komplet renovering. Det er altid billigere at lave en komplet renovering af badeværelset, frem for at etablere et helt nyt fra bunden af. Hvis du får lavet en tilbygning med badeværelse, vil prisen være billigere, end hvis du skal have et i det eksisterende hus.
Badeværelset er helt klart det rum i huset, der er dyrest at bygge eller renovere, men det gør også boligen langt mere attraktiv Ved etablering af nyt badeværelse skal der laves kloakering, det betyder at man er nødt til at bryde nogle gulve på sin vej for at kunne trække rør til vvs’eren.
Der er dog en del ting man kan gøre for at holde udgiften på det nyt badeværelse på et mere fornuftigt leje. Ved at placere badeværelset så tæt på bryggerset som overhoved mulig, undgår man at rørføringen skal række så langt. Det gør det noget billigere når man skal i gang med at genetablere gulvet, der hvor man har lagt rørene.
Det kan være en udfordring af råde og vejlede omkring valget af fliser og klinker, da det er meget individuelt hvilken stil man bedst kan lide.
Der er som sådan ikke noget der slet ikke kan gå sammen, men det er en fordel at vælge små fliser på gulvet hvis det er et lille badeværelse på 1-3 m2.
Hvor lang tid det tager at bygge et nyt badeværelse kommer an på hvordan opgaven ser ud. Hvis der skal laves meget gravearbejde og kloakering før man kan gå i gang med at lave selve badeværelset, kan det godt tage mere end 8 uger. De fleste badeværelse byggerier fra bunden af tager 6- 8 uger. Når man skal have lavet nyt badeværelse, skal man være klar over at det er altså ikke noget man bare lige laver på “et par weekender”.
Det kræver stor ekspertise at få enderne til at mødes, så du til sidst står med det badeværelse du har drømt om. Når vi sender dig et uforpligtende tilbud, vil det altid fremgå en tidsplan over projektet, så du ved hvornår du kan forvente at badeværelset står klar til brug.
Når du sender din opgave ind, starter hele processen omkring hvordan badeværelset skal bygges op, og med hvilke materialer. Hvis du ved præcis hvordan du vil have badeværelset, er det en god start, men hvis ikke, vil vi meget gerne komme med rådgivning omkring valget af materialer og sanitet. Vær særlig opmærksom på møblernes æstetik og funktionalitet, når du indretter badeværelset. Et glasbrusebad giver en følelsen af at rummet er større på grund af dets gennemsigtighed. Til dit brusebad kan man overordnet vælge mellem en rist eller unidrain. Unidrain er blevet meget moderne med årene, da det giver mureren de bedst forudsætninger for at lave et pænt flisearbejde på badeværelset.
Træ er velegnet som materiale til møbler og hylder, da det er holdbart og robust. Nogle badeværelser har endda trævægge. Det vil jeg dog ikke anbefale, da træ ikke har godt af vand. Træet bliver dog behandlet, så det ikke suger vandet, men min erfaring siger at man skal holde sig til opsætning af fliser eller filt på væggene. I forhold til sanitet, er der mange der godt kan lide det væghængte toilet. Det er mere moderne, og så er det nemmere at holde gulvet rent.
Det er en god ide at have gjort sig nogle overvejelser omkring hvad det er man kunne tænke sig. Tag ud at kigge på nogle showrooms hos Stark, Invita eller lignende, så du får en ide om hvad du er til.
Udover det, skal du også tage stilling til hvad dit budget ligger på, så vi på den måde nemmere kan spore os ind på den bedste løsning til dig.
Det er en fordel hvis du har en “grov” ide af hvordan badeværelset skal se ud. Du kan finde inspiration til badeværelse ved udstillinger eller på messer og få rådgivning på stedet. Eller du kan surfe på internettet eller magasiner, indtil du ved lidt mere om hvordan du vil have badeværelset skal se ud.
Sammenlign forskellige badeværelser, og udpeg hvad du kan lide ved badeværelserne, hver især. Er du mest til flisevægge eller vil du kun have fliser i bruseniche og som sokkelflise. Hvilket gulv kunne du tænke dig. Skal det være klinker, linoleum eller noget helt tredje. Skal det være med skjult rørføring, og hvordan skal belysningen være.
Gulvvarme øger komforten på badeværelset gevaldigt. Hvis det er en renovering, vil etablering af gulvvarme trække prisen betydeligt op, da man skal banke gulvet op først. Men når det er et nyt badeværelse der skal bygges, vil udgiften til gulvvarmen være ca 2.000 kr. dyrere, end ved radiatorvarme.
En anden fordel er at man slipper for at have radiatorer til at stå at samle støv. Det har meget at sige, specielt hvis det er et mindre badeværelse, da man vil have mere plads og bedre muligheder for at indrette rummet.
Gulvvarmen giver en rigtig god fordeling af varmen i hele rummet og kan fås i 2 varianter, vandbaseret og el-baseret. Den vandbaserede gulvvarme er ca. 80% dyrere at installere, men til gengæld får du varmen for ⅓ af prisen frem for ved el-gulvvarme.